Kaj Bojesen

Jeg ved virkeligt ikke, hvad der er sket. Måske er det mig, der fuldkomment har mistet fornemmelsen for virkeligheden. Men altså. Jeg var jo til den her barnedåb for en måneds tid siden. Det var en festlig og dejlig begivenhed. Ikke kun for mig. Også for barnets forældre. Og for barnets bedsteforældre. Især dem. Vi var mange til den efterfølgende fest. Barnets mor var glad. Den lille havde sovet sig igennem det meste af ceremonien. Der var intet skrig og skrål. Den lille dreng var sød. Han ved ikke – og kan nok aldrig mindes – at han blev vist frem med stolthed. Der var kun et enkelt, lille kny, da en af bedsteforældrene kom til at knibe ham lidt for hårdt i kinden.

Masser af hygge

Vi hyggede os ved festen bagefter. Jeg talte med den stolte far. Han er bare så lykkelig over at have fået en baby. Jeg spurgte ham faktisk om, hvad han helst ville have haft. En dreng eller en pige? Han svarede, at han var ligeglad, så længe det bare var en baby. Ja, hvad skulle det ellers være? Vi talte om børneopdragelse. Jeg har jo lidt mere erfaring, end han har. Vi talte om den angst, vi har som forældre. Vi talte om alle glæderne, vi får, når vi er forældre. Ja, det var rigtigt hyggeligt.

Kaj Bojesen på gavebordet

Min ven tog mig med hen til det store gavebord. Her var både sølvskeer og gavekort til computerspil. Der var også en masse legetøj. Og figurer fra Kay Bojesen. Bl.a. den her berømte abe, der kan hænge fra en hylde. Jeg så på gaverne, som familien havde fået. Glas og plastikkrus. Børnebestik og hagesmække. Ja, et sammensurium af alt muligt, man kan komme i tanke om, som en baby og deres forældre ønsker sig. Jeg faldt lidt i dvæle over at se den der abe. Den vakte gode minder fra mit eget barndomshjem.

Bojesen og Georg Jensen er bare så dansk

Et hjem med varme og glæde. Et hjem med gode samtaler. Et hjem med skænderier og konflikter. Et hjem med løsninger på individuelle problemer. Et hjem, der dannede rammen om min familie og mig.
Jeg fik næsten tårer i øjnene. Jeg blev rørt. Fordi det er lige præcist det, den her berømte abe fra Kay Bojesen signalerer til mig: Harmoni, sjov, skærmydsler, glæde og fremskridt. Lidt på samme måde med det evigt smukke og gyldige fra Georg Jensen, ikke?Jeg håber inderligt, at den vil signalere det samme til den lille dreng, som blev døbt i dag. Om 20 år vil han forstå, hvad jeg tænkte i dag.

Rollen som gudmor

Er det min rolle som gudmor, at jeg skal minde ham om, at familie er noget sjældent at være en del af. Sådan helt rigtig familie? Der er jo mange, der deltager i familieliv uden egentlig at være en del af en familie. Du ved sådan med alle de her papforældre og papbørn, man har nu til dags. Jeg vil gøre mit bedste for, at jeg som gudmor ikke skal ud i den her konflikt, hvor jeg skal vælge imellem mit gudbarns far eller mor. De hører sammen. De er forældre til mit gudbarn. Og det barn skal have det bedste – hele livet.

The following two tabs change content below.

Bente H.

Jeg hedder Bente, og det har jeg gjort, siden jeg blev døbt. Sådan er det, og det har jeg vænnet mig til.

Nyeste indlæg af Bente H. (se alle)

Disclaimer
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *