Socialdemokratiet mener, at det skal være et krav med stabil mobildækning og hurtigt bredbånd over alt i Danmark. Regeringspartiet mener, at teleselskaberne skal påtage sig et større ansvar, så alle kan få stabilt og hurtigt internet.
Partiet vil præsentere deres udspil ” internet og mobiltelefoni til alle”, hvori det blandt andet fremgår, at alle danskere skal have internetdækning med mindst 100 Mbit/s inden 2020.
Socialdemokraternes it- og teleordfører, Trine Bramsen udtaler, at det ikke er i orden, at teleselskaberne udelukkende interesserer sig for de områder, hvor der er rigtig meget profit at hente og glemmer alt om udkantsområderne. Derfor skal det gøres til et krav, at selskaberne viser samfundsansvar og udbyder samme høje kvalitet af mobildækning og bredbånd i udkantsdanmark, som andre steder i landet.
Socialdemokratiet
Socialdemokratiets udspil indeholder 16 konkrete punkter, som skal udligne den digitale ulighed på markedet. Et andet af punkterne går ud på at sikre bedre mobil- og internetdækning i tog, da dækningen oftest er yderst kritisabel. Der er sket en del forbedringer, efter en god dialog mellem DSB og internetudbyderne, men det er stadigvæk ikke godt nok, står der i udspillet.
Socialdemokraterne mener, at Danmark er delt op i et A og et B hold, når det gælder bredbånd og mobiltelefoni. Trine Bramsen opfordrer derfor både myndigheder og teleselskaberne til at gøre en ekstra indsats på området.
Hun mener, at til trods for at Danmark er førende inden for digital kommunikation, så halter vi stadig langt bagefter med dårlig mobildækning og internetdækning rigtig mange steder.
Staten og kommunerne har et medansvar, så sagsbehandlingstiderne og vilkårene omkring mastopstilling og gravetilladelser skal forløbe effektivt og hurtigt, slutter Trine Bramsen.
Kun cirka 65 procent af de danske husstande og virksomheder havde i 2012 adgang til bredbånd med en hastighed på minimum 100 Mbit/s, ifølge bredbåndskortlægningen. Læs mere på Pengeguru.dk.
Bente H.
Nyeste indlæg af Bente H. (se alle)
- Perfekt kroophold i Nordjylland - 25. maj 2023
- Flere rejser til Grækenland - 21. december 2021
- Gavepapir engros - 19. december 2021