Er du blevet gangbesværet, så bør du overveje en rollator, som virkelig kan gøre hverdagen lettere. Nu om dage kan du købe smarte sammenklappelige rollatorer i letvægt til indendørs og udendørs brug hos Hjælpemiddelcentralen.
De nye moderne rollatorer er en fornøjelse at køre rundt med, fordi de ganske enkelt kører som en drøm. Det eneste, du skal beslutte, er, om du ønsker en indendørs rollator eller en udendørs rollator.
- Indendørs rollatorer: Disse er smalle med små hjul, så du nemmere kan dreje skarpt og komme rundt i boligen. Derudover er en indendørs rollator udstyret med en bakke i stedet for et sæde.
- Udendørs rollatorer: Disse har store gummihjul eller lufthjul, som nemmere kan klare ujævnheder. Derudover har de typisk et sæde, så du kan sidde ned og hvile dig på det. Endeligt er de også udstyret med bremser, så du kan bremse i tilfælde af, at det går ned ad bakke.
Om du vælger en udendørs eller en indendørs rollator, afhænger helt og holdent af dit behov. Og det er jo heller ikke sådan, at en udendørs rollator ikke kan bruges indendørs og vice versa.
Rollator sammenklappelig
Om det er den ene eller den anden model, så vil en rollator næsten altid være sammenklappelig nu om dage. Sammenklappelig betyder ganske enkelt, at den kan foldes sammen, så den ikke fylder meget i hjemmet eller i bilen.
Udover at være sammenklappelig, så er de fleste rollatorer i bedre kvalitet også lavet i letvægt. En letvægtsrollator er blot en rollator, som ikke vejer meget mere end et par kilo. Det vil sige, at den er nemt at løfte ud og ind af bilen eller hen over en kantsten.
Typisk er det sådan, at jo dyrere rollatoren er, jo bedre er kvaliteten, og jo mindre vejer den. Prisen på en god rollator ligger fra cirka 1300 kr. og op til 4000 kr. Prisen på en billig rollator ligger fra blot 500 kr. Forskellen på en dyr og en billig rollator er, at den dyre er lavet af aluminium eller kulfiber, og den billige er lavet af stål.
Hjælpemidler til ældre
En rollator er blot et af de mere populære hjælpemidler til ældre, som du kan købe hos Hjælpemiddelcentralen.dk. Andre populære hjælpemidler til livet som senior er blandt andet:
- Stokke
- Ramper
- Kørestole
- Bækkener
- Gangstativer
- Toiletstøtter
Alt sammen kan du købe gennem seniorshoppen, Hjælpemiddelcentralen.dk, hvor du også kan se muligheden for at søge tilskud. Sagen er den, at du i visse tilfælde kan søge støtte og bevilling til hjælpemidler til ældre og handicappede hos Borger.dk eller gennem din kommune
Bente H.
Nyeste indlæg af Bente H. (se alle)
- Perfekt kroophold i Nordjylland - 25. maj 2023
- Flere rejser til Grækenland - 21. december 2021
- Gavepapir engros - 19. december 2021