Rene vinduer på Nørrebro - Nu må pudseren bare på banen!

Sommeren har ikke just været den bedste i år. Både vejrmæssigt og sådan humørmæssigt. For det første har det regnet og blæst. Det har faktisk været modbydeligt at opholde sig udenfor. Det er jo ikke lige det, jeg forbinder med sommer i byen. Sommer i byen betyder for mig, at jeg går på café og ser mine venner. Nyder de lune aftener udenfor med snak og et godt glas vin.

Det med humøret

For det andet har vi jo fået bombarderet vores humør med dårlige nyheder omkring Covid-19. Ingen i min omgangskreds har ligesom haft lyst til at gå ud og nyde de få gode aftener, vi også har haft. Det har været en lidt ’ensom’ sommer, hvor jeg har koncentreret mig om at lære nye ting, og om at få min lejlighed gjort, lækker. Fra yderst til inderst. Jeg har bl.a. fundet tid til at male nogle vægge i to af rummene: Det lille værelse, hvor mit hjemmekontor er – og stuen. Det har taget noget tid, men nu er det flot. Jeg har fået meldt mig til et online kursus i japansk sprog. Jeg har en drøm om at komme til Japan en gang.
Det land står for mig som kontrasternes land: Traditioner møder high-tech. I alle aspekter og facetter: Arkitekturen, livsstilen, moden, maden, kunsten, hverdagen. You name it.

Der er jo grænser

Men, man kan jo ikke bare sidde og lære at sige ”Goddag, hvor finder jeg … ” på japansk. Det kan jeg bruge nogle timer på, men så begynder det at kede mig. Så derfor kastede jeg mig over projekterne med at få malet væggene og få shinet lejligheden lidt op. Helt fint.

Hvis bare det ikke var, fordi at jeg fik forvredet et muskelsæt i min ryg, da jeg var ved at male inde i stuen. Jeg ved ikke, hvordan det skete. Men lige pludseligt, så var der sådan en knirkelyd, som om knoglerne vred sig imod hinanden og en meget skarp smerte. Jeg måtte lægge mig på gulvet, fordi jeg blev helt svimmel af smerte. Efter lidt tid gik det over, og jeg kunne rejse mig op. Smerten var væk. Men mens jeg lå der på gulvet, kunne jeg se, at mine vinduer trænger til en god og kærlig hånd. Regn og rusk har taget på udsynet så at sige. Så af skræk for at komme ind i den samme situation med stærke rygsmerter under fysisk udfoldelse, som jeg ikke er vant til, besluttede jeg mig for at gå på nettet og finde en vinduespudser.Kender godt nok en i Vanløse, men der er jeg jo ikke.

Brug for en vinduespudser

Min logik: ’Her har jeg knoklet i dagevis for at få lejligheden til at se godt ud haft ondt i ryggen, og så skal jeg ikke stoppe halvvejs.’ Jeg skrev derfor: ”Vinduespudserfirma Nørrebro” og fik en liste frem med adskillige firmaer. Jeg ringede til det firma, som gav mig flest informationer om deres priser og de midler, de bruger. Der skal jo vaskes med klorin i min ejendom. Det er farligt og forurenende. Jeg har fået en aftale med dem om, at de sender en vinduespudser på fredag, som kommer og afslutter det sidste kapitel i min mission om, at lejligheden skal være i tip-top stand.