Kan forbrugskulturen vendes?

Share on FacebookShare on Google+Tweet about this on TwitterShare on LinkedInEmail this to someone

De seneste år har der været talt og skrevet meget om forbrugskulturen i Vesten. Desværre er den blevet så indgroet og ’naturlig’ en del af vores hverdag og os, at selv hvis man gerne vil ændre på sine vaner, er det svært. Utroligt mange af vores daglige handlinger, som berører indkøb, affaldssortering, madlavning osv. sidder på rygraden, og mennesker foretager de handlinger uden at tænke over dem. Men faktisk er der meget, de fleste af os kan gøre i hverdagen. Vejen frem er nok én vane ad gangen.

Vi vil her komme med forslag, som du kan benytte dig af – tag en idé ad gangen. Når det forslag er blevet en naturlig del af din hverdag, kan du gå videre til det næste af vores forslag.

Plastik

Noget af det, der forurener mest er det bløde plastic, fx plasticposer, som vi bruger utroligt mange af i Danmark. Genbrug derfor poser, så vidt det er muligt. Har du købt en pose boller i supermarkedet, så gem posen når du har tømt den. Tøm den naturligvis for krummer og skyl den eventuelt. Den kan sagtens bruges til den dag, du selv bager boller eller franskbrød – eller en dag, hvor I skal have madpakke med og ikke vil bruge madkasser.

Brug til gengæld til hverdag madkasser eller tomme bøtter fra is eller skyr – brug ikke plasticposer til hverdag til madpakker og lignende. Det samme gælder nedfrysning af madrester – at bekæmpe madspild er nemlig bestemt også en vigtig del af at omvende forbrugskulturen. Men også med hensyn til nedfrysning af isterninger er denne vane vigtig. Stop med at bruge isterningeposer og køb i stedet rigtige isterningebakker, som du kan bruge igen og igen – så skal du heller ikke i tide og utide huske at købe isterningeposer.

Affaldssortering

Et andet enkelt forslag, som man kan give sig i kast med, er affald og affaldssortering. Begynd med at sortere dit affald. Put kun avispapir og lignende i papircontaineren – og lad til gengæld være med at putte det i skraldespanden med køkkenaffald. Plastic, porcelæn og andet skal køres på genbrugspladsen. Det samme gælder malingrester, elektronik og andet – for slet ikke at tale om batterier, som er noget af det allervigtigste at få placeret rigtigt på genbrugspladsen. Her er det vigtigt at huske, at det jo ikke kun er batterier, men også apparater, som indeholder batterier… Hvis det overhovedet er muligt at få batteriet ud af apparatet eller den pågældende gadget, så skal det selvfølgelig gøres – og så skal begge dele naturligvis placeres, hvor de hører til.

Madspild

Madspild er, som nævnt, også et enormt problem i Vesten generelt, og dermed også i Danmark. For det første skal vi blive bedre til at bruge mad, vi køber, før vi køber mere. Mange tænker, at madrester ikke kan bruges – men det kan de sagtens, også selvom det er helt små rester. Der er mange gode opskrifter og mange gode måder at bruge forskellige rester på. Her kommer nogle overordnede forslag til retningslinjer. Først og fremmest, så frys gerne madvarer ned – man kan så ”fylde op” i den enkelte beholder med en bestemt madvare, så man til sidst har en brugbar portion.

Dernæst kan man have en ugentlig ”reste-dag”, hvor man fx spiser pitabrød eller rugbrødsmadder med resterne som fyld eller pålæg. Andre oplagte retter, som er gode til rester er: hjemmelavet pizza eller omelet med pålægsrester og grøntsagsrester (fx hamburgerryg, spegepølse, tun, aubergine, spinat, kartofler, tomat og mange andre muligheder). Taler vi derimod om grødrester, rester af ris, kartofler, majs eller andet kulhydrat, kan man putte det i brøddej – det giver de lækreste boller eller brød.

Emballage

En sidste ting, som vi her vil komme ind på, er, at rigtig mange produkter enten kommer med enorme mængder (sommetider unødig) emballage – eller uden den emballage eller indpakning, de har brug for. Så enten smider vi, ofte, en masse unødig emballage ud eller ødelægger produkter – og øger dermed forbruget, fordi der skal købes nye produkter. Med ”ødelægger produkter” menes her, at mange produkter går i stykker, fordi de ikke er beskyttede nok. Eksempler kan være ’saml selv’ produkter som køkkenmaskiner, hvor hver del er pakket ind i plastic, for så at være pakket ind i mindre æsker, og til sidst i den store æske.

Det kan også være enkelte fødevarer, som er pakket ind først individuelt og dernæst i en pose eller æske. Naturligvis er det nødvendigt for visse ’saml selv’ produkter, fordi der skal skrives numre på delene, så man kan følge brugsvejledningen. Men andre gange er det fuldstændig unødvendigt.

Omvendt er der sommetider, hvor man kunne ønske, at der til visse produkter kunne købes ekstra emballage eller beskyttelse, som mange fx gør med covers til smartphones, tasker til laptops og lignende. Grunden til at det er så vigtigt er, at ellers går produkterne i stykker, og så smider vi dem ud blot for at købe nye. Fx kaster mange mennesker blot små høretelefoner eller Bluetooth headsets, opladere og lignende sarte produkter i lommen eller tasken, og resultatet er, at vi forbruger langt mere, end nødvendigt er. Derfor er det vores opgave, som forbrugere, at lede efter producenter, som gør det nemt at se, hvorvidt der er unødig emballage eller ej – og tilkøbe de nødvendige ekstra produkter, som fx www.platronics.com etuier til deres headsets.

The following two tabs change content below.

Bente H.

Jeg hedder Bente, og det har jeg gjort, siden jeg blev døbt. Sådan er det, og det har jeg vænnet mig til.

Nyeste indlæg af Bente H. (se alle)

Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *