Jeg kender Frederiksberg

Det er søndag. Jeg har fri. Jeg har ingen planer. Det er faktisk dejligt for en gangs skyld ikke at have noget som helst på programmet. Det er meget længe siden, at det er sket for mig. Der har været noget hver eneste weekend. Og til hverdag har jeg jo hulens travlt med arbejdet. Møder. Kalendere. Mennesker. Pligter. Aktiviteter. Så ja, jeg nyder virkeligt at have en dag – hvor jeg kan gøre, hvad der passer mig.

Det gode vejr

Vejret er godt. Så jeg har besluttet at gå en lang tur i byen. Måske helt ned til kanalen. Ja. Det er en god plan. En lang gåtur. Bare ud. Frisk luft. Se på mennesker. Ærgre mig lidt over, at jeg ikke har nogen at dele fritiden med. Men måske også nyde, at jeg er alene. Jeg tager mine sko på. Går ud. På min vej kommer jeg forbi familier, der også er ude og nyde det dejlige vejr. Der er børn, der tuder, fordi deres mor ikke vil købe is til dem. Der er unge mennesker, der griner og driller hinanden. Det er en god stemning. Jeg glemmer helt, at jeg skal ærgre mig over ikke at have en kæreste. Jeg kigger på butiksvinduer. Ser en flot sofa. Jeg har ikke brug for en sofa. Går videre.

Mange mennesker

Jeg kommer ned til kanalen. Der er sort af mennesker. Jeg bliver lidt forknyt. Skal jeg gå uden om kanalen. Ikke tale om. Jeg beslutter mig for, at jeg vil finde et sted, hvor jeg kan sætte mig og få en drink. Nyde vejret og bare være en del af menneskevrimlen.

Og ja, underet sker. Jeg finder et ledigt bord. Sætter mig. Bestiller en drink og vender ansigtet op imod solen. Nyder at mærke varmen i huden. Åbner min taske og finder solbrillerne frem. Får min drink serveret og tager en lille slurk. Ah. Jeg lukker øjnene og nyder bare stemningen. Den der summen af stemmer. Samtaler. Varmen.

Jeg er låsesmed

Jeg bliver dog vækket i mit dagdrømmeri. Det er et ældre par, som spørger, om de må sætte sig ved bordet. Jeg siger, at naturligvis må de det – for min skyld. Hvis de får lov af personalet. Det får de. De sætter sig. De er søde at se og høre på. De er så glade for hinanden. De har bestilt deres drinks. Vi smiler til hinanden. Lige så stille og roligt falder vi i snak. De fortæller, at de snart skal på pension, og at de lige har skrevet under på en købsaftale om et kolonihavehus.

De glæder sig til at skulle bruge det. Det har været en drøm for dem i mange år. De spørger mig om, hvad jeg laver. Jeg fortæller dem, at jeg er låsesmed på Frederiksberg og har ualmindeligt travlt med at lave adgangskontrolsystemer. (Det er mit fine ord for at skulle kode elektroniske låse i store bygninger.) Vi taler sammen om låsesystemer, kolonihavehuse. Om Frederiksberg og Amager. Vi får endnu en drink. Jeg betaler. Det er hyggeligt. Men tiden går hurtigt, og jeg kan mærke, at solen er ved at fortrække sig. Tager afsked med parret og går glad hjem igen.

The following two tabs change content below.

Bente H.

Jeg hedder Bente, og det har jeg gjort, siden jeg blev døbt. Sådan er det, og det har jeg vænnet mig til.

Nyeste indlæg af Bente H. (se alle)

Disclaimer
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *