Loft og hulmure isoleres

Vi har købt et gammelt hus. Det er et ret stort hus. Det er i to etager, og vi har en masse projekter, der skal laves i det, inden vi kan flytte ind i det. Ikke kun sådan noget med at male vægge og få nye, hårde hvidevarer i køkkenet. Vi har nemlig besluttet, at vores hus – og bolig, indtil vi bliver for gamle til at kunne passe huset – skal være klimavenligt. Og vi skal bruge materialer, der er miljøvenlige. I så vid udstrækning, vi kan. Vi ved godt, at vi ikke kan få det fuldkomment perfekt lige nu. Det har vi simpelthen ikke penge til – lige nu. Men vi kan lægge en plan for, hvordan vi når vores mål: At bo i et hus, der er 100% miljøvenligt.

Et miljøvenligt hus

En del af vores plan går ud på, at vi laver nogle indgreb – eller forbedringer, hvis du vil kalde dem det – som bevirker, at huset og os, der skal bo i det, ikke belaster miljøet så meget, som ellers. Et af de indgreb er at få huset godt isoleret. Det vil betyde to ting: For det første, at vi ikke skal betale så store varmeregninger fremover. Og det vil frigøre nogle penge til at lave de næste indgreb. For det andet vil det betyde, at vi får et bedre indeklima, fordi god isolering også sikrer bedre udluftning. Det lyder måske mærkeligt. Men sådan er det bare.Og så skal vi selvfølgelig have en luft-til-vand varmepumpe!

Vi starter med loftisolering

Vi starter derfor med isolering af loftet. Det er en forholdsvis kort operation i huset. Vi havde nogle teknikere herude for at se på det. De fortalte, at de kan lave isoleringen af vores loft på ganske få dage. Det var en god besked at få. Jeg havde sådan set frygtet, at det ville tage mere end en uge. Men da de fortalte os, at isolering af loft er en rutineøvelse for deres firma, så blev vi naturligvis glade. De har stor erfaring med alle mulige former for isolering. Så jeg stoler på, at de har ret, når de sagde, at det ville vare 2 dage.

Hulmurene kommer i næste række

Loftsisoleringen skal selvfølgelig følges op med hulmursisoleringer. De teknikere, der kom, tog nogle prøver af den eksisterende isolering. De konstaterede, at materialet, der blev brugt for mange år siden, ligesom er forvitret og faktisk slet ikke isolerer mere. De vil komme med et godt tilbud til os, på hvad det vil koste os at få isoleret hulmurene. Der er tale om rigtig mange km2. Men som de sagde, de vil gerne give os et godt tilbud, hvis de får opgaven med loftsisoleringen. Arbejdet, der skal udføres, kan ske på samme tid. Og det vil jo altid være en fordel.

Vi skal derfor til at kigge grundigt på vores budget. Har vi råd til at lave isolering af loft og hulmure på en gang? Vi fik jo en pris på isolering af loft og et overslag over, hvad hulmursisoleringerne vil koste. Har vi råd til det, så slår vi naturligvis til. Det kan så godt være, at vi må udskyde det næste projekt med nye, hårde hvidevarer lidt.

The following two tabs change content below.

Bente H.

Jeg hedder Bente, og det har jeg gjort, siden jeg blev døbt. Sådan er det, og det har jeg vænnet mig til.

Nyeste indlæg af Bente H. (se alle)

Disclaimer
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *