Værktøjet

Her er glæde i det lille hjem. Vi har fået taget fat på et af de der weekendprojekter, som vi alle sammen har. I vores tilfælde handler det om, at vi skal have slebet det køkkenbord, vi fik sat ind for et par år siden. Det er sådan en stor egetræsplade, som vi brugte meget lang tid på at bestemme os til, da vi lavede om ude i køkkenet. Den er flot. Og jo mere den bliver brugt, desto flottere bliver den.
Men nu er der så sket det, at vores søn er kommet til at lave nogle rigtigt grimme ridser i den. Vi ved ikke, helt hvordan han har båret sig ad med det. Det ser faktisk ud, som om at han har stået med et stemmejern og skåret små fuger i det.

Har han brugt en skruetrækker?

Han vil ikke forklare os, hvad han har lavet. Også selvom vi har sagt, at det ikke gør noget. Vi kan jo reparere det. Og vi ved godt, at han ikke har brugt et stemmejern. Sådan et har vi nemlig slet ikke. Men måske har han haft fat i et skruetrækkersæt.
Jeg har været ved at slibe bordet på de steder, hvor sporene efter skruetrækkerne er tydeligst. Det har jeg gjort med hjælp fra almindeligt groft sandpapir og albuefedt. Det er lidt hårdt. Og jeg kan godt se, at resultatet ikke helt er, sådan som jeg forestillede mig, at det skulle være. Derfor har jeg været en tur henne hos byggemarkedet, hvor de også sælger værktøj.

Brug for en båndpudser

Jeg måtte jo erkende, at uden en båndpudser eller båndsliber, så ville jeg ikke blive færdig i løbet af weekenden. Og det ville jeg gerne. Vi har jo ikke i sinde at leve af take-away mad hele måneden. Så ja, vejen mod målet gik forbi et indkøb af en båndpudser. Jeg tænkte, at hvis jeg købte en ret god en, så vil den også kunne bruges til andre af de små projekter, vi har. Om ikke andet, så på et senere tidspunkt. Lige nu har jeg pakket maskinen ud af æsken, jeg købte den i. Jeg har kigget på instruktionerne og forsøger mig med forskellige typer slibebånd.

Helst gøres sikkert

Nu er jeg ikke den store, gør det selv mand, men jeg kan godt mærke, at det kilder lidt i maven, når jeg forsøger mig de forskellige bånd. Der er et af dem, som er lidt for groft. Men de andre er fine.
Det handler bare om, at jeg lige skal finde ud af, hvordan jeg sådan holder sikkert på maskinen. Der er godt nok nogle gode instrukser i brochuren, der fulgte med maskinen. Men det er jo mine hænder, der holder maskinen. Og så er det noget med at finde ud, hvor meget jeg skal presse ned mod bordpladen.

Jeg regner med, at så snart jeg har fået styr på det, så vil det gå hurtigt med at få slebet hele bordpladen ned – moderne slibemaskiner er jo effektive. Og så skal der, bare sæbes ind. Vi bruger sæbespåner, og når pladen er vasket godt igennem, så kommer der nogle timer, hvor vi simpelthen bare giver pladen olie. Den bliver flot igen.

The following two tabs change content below.

Bente H.

Jeg hedder Bente, og det har jeg gjort, siden jeg blev døbt. Sådan er det, og det har jeg vænnet mig til.

Nyeste indlæg af Bente H. (se alle)

Disclaimer
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *