Efterskole modner de unge, og man lærer sociale færdigheder

Dengang jeg gik i 8. klasse, var jeg ved at blive rigtig skoletræt. Jeg blev derfor sendt på en efterskole. Det var en teater efterskole. Det var et spændende og givtigt ophold for mig. Det er en del år siden nu, og dengang blev der ligesom set ned på unge mennesker, der kom på efterskole. Det lå ligesom i luften, at vi bare ikke kunne følge med i skolen.
Heldigvis er det en holdning, som har ændret sig i de sidste par år.

Ikke alle er ens

Almindelige mennesker er ligesom ved at få øjnene op, for at ikke alle elever i folkeskolen er ens, og at man ikke kan producere dem på samlebånd. Det er ikke alle 15-årige, der er lige modne: Nogle er meget mere modne end andre. Men den almindelige skoles krav til 15-årige er de samme. Det betyder, at nogle af os virkeligt keder os i skolen og har brug for nogle ekstra udfordringer. Andre igen kan ikke følge med. Måske fordi der er andre ting uden for skolen, som presser dem.

Progressiv efterskole

Jeg er i hvert fald glad for, at mine forældre kunne se, at det ville være godt for mig at komme væk fra skolen. De hjalp mig til at forstå, at de ville sende mig på efterskole, så jeg kunne få lov til at udfolde alle de idéer, jeg havde i hovedet på det tidspunkt. De hjalp mig også til at forstå, at jeg ikke er en dårlig elev. Bare en anderledes elev.
Den, drama efterskole, de sendte mig på, var meget progressiv.

Det var den her. De havde sådan en sfærisk holdning til, at man kan lære, alt bare motivationen er der. Nu var min motivation teateret. Jeg elsker at stå på en scene og vise mig frem. Men den motivation kunne de ligesom omsætte til, at jeg også godt gad at deltage i dansktimerne. Jeg fik nemlig lov til at skrive drejebøger og manuskripter til stykker, vi opsatte. Det var ret sjovt. Det lærte mig at lege med ord. De fungerer på én måde, når man læser dem og på en helt anden måde, når de skal siges på en scene.
Efter et år på efterskolen, hvor jeg gik på 10. klasses niveau, søgte jeg ind på skuespillerskolen i Aarhus, som senere blev lagt sammen med andre skuespilskoler, og blev til Den Danske Scenekunstskole.

Jeg bestod!

Jeg kom til optagelsesprøver og bestod. Min drøm var ved at gå i opfyldelse. Men det viste sig hurtigt, at mit talent for ord var større end skuespiltalentet. Jeg fik derfor lov til at komme ind på skolens linje for iscenesættelse, hvor de studerende ikke kun lærer om at scenografi. De har nemlig også en linje for dramatisk skrivekunst. Det var her, jeg fandt mig selv og min fremtid. I dag har jeg allerede forsøgt mig med at skrive nogle stykker. Det er gået godt. Jeg bliver færdig med min bachelor om 1,5 år. Jeg har allerede fået en masse gode kontakter til andre skribenter, der har stor succes i deres profession. Én af dem har inviteret mig til at lave et stykke sammen med ham.