Marketing er social i dag

Share on FacebookShare on Google+Tweet about this on TwitterShare on LinkedInEmail this to someone

Som marketingchef i den virksomhed, hvor jeg er ansat, er det også en af mine opgaver at følge godt med i de forskellige former for reklame og markedsføring, man kan benytte sig af. Det er en verden, der udvikler sig hele tiden, så det er nødvendigt at følge godt med i de udviklinger, som kan have afgørende betydning for virksomhedens afsætning.

Derfor har jeg som et naturligt led i mit arbejde deltaget i mange seminarer omkring netop markedsføring, og jeg har med årene lært, at man skal tage mange af de udsagn, der kommer fra foredragsholderne på sådan nogle seminarer med et gran salt. Rent ud sagt er der en del af sådan nogle indlæg, man roligt kan lade gå ind ad det ene øre og ud af det andet, for oplægsholderen har helt tydeligt kun til formål at reklame for sin egen forretning.

Den slags indlæg var der også nogle af på det seminar om social media marketing, som jeg var med til i sidste uge, men der var heldigvis også indlæg, som jeg lærte noget nyt af, og som gav mig viden, jeg kan bruge til noget fornuftigt i mit daglige arbejde.

Da jeg i sin tid begyndte mit arbejde i vores marketingafdeling, var der stort set kun to måder, man kunne reklame for sine produkter på. Der var de gode gammeldags annoncer i trykte medier, og så var der tv-reklamer. Siden er der kommet mange andre metoder til, og i dag er der mange, der bruger direct marketing i form af SMS’er og e-mails i deres markedsføring.

Og så er der selvfølgelig også den form for annoncering, som seminaret i sidste uge handlede om, nemlig annoncering på de sociale medier, som giver mulighed for at komme ud til et uhyggeligt stort antal mennesker for en overskuelig udgift.

På seminaret fortalte en marketingchef fra et andet firma om, hvordan man havde haft stort udbytte af Facebook markedsføring i forbindelse med lanceringen af et nyt produkt. På forhånd havde man skarpt afgrænset sin målgruppe for markedsføringen og fundet frem til, at en meget stor del af denne målgruppe helt naturligt ville være brugere af Facebook.

Derefter havde man nøje studeret, hvad der skal til for at få en Facebook-bruger til at klikke på en reklame, og han redegjorde for, at sådan en reklame skal udformes på en måde, der får Facebook-brugeren til at spærre øjnene op og blive nysgerrig. Her er overraskelsesmomentet det helt afgørende sammen med reklamens evne til at vække nysgerrigheden hos brugeren.

Det var selvfølgelig noget, jeg ikke kunne være uenig i, men som i så mange andre tilfælde fandt jeg det gavnligt at høre om, selv om det kan forekomme så selvfølgeligt. I hvert fald har jeg skrevet mig det bag øret til brug for en kampagne, vi snart skal sætte i gang, og i den kampagne har vi besluttet for første gang at gøre brug af Instagram marketing, og nu er jeg meget spændt på at finde ud af, hvor godt det vil virke i vores kampagne.

The following two tabs change content below.

Bente H.

Jeg hedder Bente, og det har jeg gjort, siden jeg blev døbt. Sådan er det, og det har jeg vænnet mig til.

Nyeste indlæg af Bente H. (se alle)

Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *