Det skal du huske på ferierejsen

Share on FacebookShare on Google+Tweet about this on TwitterShare on LinkedInEmail this to someone

Inden du skal af sted på din tiltrængte og velfortjente ferie, så kan du med fordel lave en tjekliste, så du er sikker på at du husker at få styr på det hele.

Blok med pen

Lav en tjekliste, så er der styr på tingene

Nedenfor kan du læse om en del af de vigtige ting, som du bør huske inden ferien.  Vi har nok alle prøvet at glemme noget, og det er bestemt ikke altid lige sjovt. At komme frem til feriedestinationen og finde ud af at vi har glemt kameraet, at afmelde avisen, at vande planterne eller noget andet vigtigt kan give en kedelig og kaotisk start på ferien.

Husk rejseforsikringen


Du skal for det første huske at tegne en rejseforsikring, de fleste har den som en del af den almindelige forsikring, men undersøg det en ekstra gang inden du rejser, således du er helt sikker. Det kan have store konsekvenser hvis uheldet er ude, og du ikke har styr på forsikringen. Du kan med fordel have dit policenummer på dig sammen med telefonnummeret til forsikringsselskabet, således du nemt kan komme i kontakt med dem hvis det bliver nødvendigt.

Husk betalingsmidler

Penge og kreditkort bør du naturligvis også huske. Måske lidt lokal valuta, men det er muligt at veksle og hæve lokal valuta alle steder i dag, så du kommer langt med kreditkort, medmindre rejsen går til meget fjerne og specielle destinationer, så bør du have godt med lokal valuta med hjemmefra. Tag gerne mere end et kreditkort med på ferien, så du har et ekstra hvis det ene pludselig ikke fungerer, du mister det eller det skulle blive stjålet.

Husk det elektroniske grej

Mobiltelefon, computer og kamera er noget vi stort set alle sammen har i dag, og det tager vi ofte med på ferie, så det skal du naturligvis huske at pakke også, og husk nu opladerne, dem glemmer vi alt for ofte, så pak opladerne i god tid, og tjek en ekstra gang inden afrejse, således du er sikker på at du har fået det hele med.

Husk medicin

Hvis du tager nogen form for medicin, så skal du huske dette også. Sørg for at du har nok til hele ferien, således du ikke pludselig skal til at bestille ny medicin på et apotek i måske Spanien eller Thailand. Det er meget bedre at ordne det hjemmefra, om end det naturligvis er muligt at købe medicin i udlandet.

Husk passet

Det sidste du skal huske er nok det vigtigste, nemlig dit pas. Uden pas kommer du naturligvis ikke langt, så sørg for at have styr på dit pas, og husk at tjekke udløbsdato i god tid. Tjek også hvad det land du skal besøge kræver, nogle lande kræver at der er nogle tomme sider i passet, så lav lidt research inden du rejser, det er super vigtigt at der er styr på dit pas. Hvis du er i tvivl, så kan du altid spørge din rejsearrangør eller måske finde oplysninger på internettet.

Desuden kan du med fordel informere dine naboer, når du rejser på ferie, så de kan holde lidt øje med huset. Du kan måske endda få dem til at tømme din postkasse og måske kigge til huset nogle gange og vande planterne, hvis du skal være væk i et længere stykke tid. Det kan også være en god idé at bede naboerne om at smide lidt af deres skrald i din skraldespand, det er nemlig med til at få huset til at se beboet ud. Så kan du forhåbentlig undgå at komme hjem til ubehagelige overraskelser, når du vender hjem fra ferieturen.

 

The following two tabs change content below.

Palle Larsen

Palle Larsen er freelance skribent med kompetencer indenfor et bredt spektre af emnefelter.

Nyeste indlæg af Palle Larsen (se alle)

Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *