Danskerne har taget bed and breakfast til sig

Bed and breakfast som både overnatningsform til de korte ture, men også som en del af længerevarende ferier, er noget danskerne har taget til sig i stigende grad over de senere år.

I takt med at finanskrisen har bidt sig fast, har danskerne øjensynlig vendt øjnene mod mere hjemlige – og billigere – ferieformer, end de traditionelle ferieture til udlandet.

bed and breakfast vinder frem

Danskerne har taget bed and breakfast til sig

Det har betydet et boom for både bed and breakfast samt bondegårdsferie i Danmark. Og branchen kan berette om stigende belægningsgrader de senere år. Dette står i skarp kontrast til andre dele af hotel og restaurationsbranchen, som har haft det hårdt de senere år, hvor danskerne har brugt færre penge på fritid og fornøjelser. Og hvor også erhvervslivets brug af hoteller og restauranter har mærket, at der bliver sparet lidt mere på pengene end tidligere.

Og det er selvfølgelig en tendens, som modtages positivt hos udbyderne af netop bed and breakfast. Uanset om det er på mere traditionelle hoteller og spisesteder eller om det er i mere landlige omgivelser, hvor man finder en del af de danske bed and breakfast. Det er en del af turist- og overnatningsbranchen, som tidligere har lidt kraftigt under danskernes hang til at drage udenlands – specielt i sommerferierne.

Hos Nymarksminde ved Vodskov i Nordjylland, som udover Bed and Breakfast også tilbyder Bondegårdsferie har man over de senere år mærket den stigende interesse for at holde ferie under danske himmelstrøg. Ole Risager fra Nymarksminde beretter, at det ikke kun er danskerne, som i stigende grad har taget den rolige og afslappende ferieform til sig. Også vores naboer i f.eks. Sverige og Norge er hyppige og tilbagevendende gæster hos Nymarksminde. Og det er naturligvis positivt for de enkelte bed and breakfast steder, men selvfølgelig også for den danske turistindustri generelt.

Nymarksminde byder deres gæster velkommen i skønne landlige og rolige omgivelser i udkanten af Vodskov, som ligger ca. 10 minutters kørsel nord for Aalborg. Udover de 10 skønne ferielejligheder huser stedet også egen mini-zoo, fodboldgolfbane, indendørs saltvands swimmingpool samt konference og mødefaciliteter. Og flere udvidelser er planlagt over de kommende år.

Vejret er afgørende

Selv om økonomi betyder en stor del for danskernes valg af ferie, har vejret også en afgørende indflydelse. Flere og flere vælger at vente og se tiden an, inden de beslutter, hvor årets ferie skal gå hen. Viser det danske sommervejr sig fra sin gode side bliver mange hjemme. Men ellers vil der ofte blive kigget på sidste øjebliks muligheder, hvis vejret ikke arter sig. Og så bliver der hurtigt rift om restpladser og afbudsrejser hos rejsearrangørerne.

Billigt alternativ

Som vi tidligere har skrevet om, vælger flere og flere også et shelter, når de skal finde en billig overnatningsmulighed. Det er nok uden tvivl prisen kombineret med muligheden for at komme ud i naturen, som gør at denne overnatningsform nyder stigende popularitet. På hjemmesiderne udinaturen.dk samt shelter-oversigt.dk kan man finde meget mere information om en lang række af de danske shelters.

I Danmark er dejligt

Og at Danmark byder på masser af muligheder for folk, som vælger at blive indenlands i deres ferier kan der ikke herske tvivl om. På en hjemmeside, som dejligfritid.dk, kan man hurtigt få et overblik over nogle af de muligheder man har for en god ferie, hvis man vælger at blive i Danmark, når det bliver ferietid.

Bed and breakfast, bondegårdsferie, sommerhusferie og besøg i zoologiske haver, forlystelsesparker, vandland eller ture til stranden. Det er kun fantasien som sætter grænsen. Man behøver ikke købe en dyr rejse til udlandet, for at få en god ferie.

 

The following two tabs change content below.

Palle Larsen

Palle Larsen er freelance skribent med kompetencer indenfor et bredt spektre af emnefelter.

Nyeste indlæg af Palle Larsen (se alle)

Disclaimer
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *